Pressemeddelelse | 14.4.2019

Pressemeddelelse

Den 14. april 2019.

Det opdateret og fuldt udstyret Test og Videnscenter for Små Vindmøller, Vorupørvej 250 D, vest for Hundborg, 7700 Thisted åbner officielt den 15. april 2019 kl. 11:00.

Thisted kommune kan som energitest-kommune tilføje Nordeuropas første professionelle Teststation for husstandsvindmøller til de øvrige testfaciliteter der er i kommunen.

(se vedhæftet program for den officielle indvielse)

På indvielsesdagen vil Ib Poulsen, MF og medlem af Thisted kommunalbestyrelse tage det første spadestik til fundament for placering af vindmølle for testning.

Thisted kommunes borgmester Ulla Vestergaard vil velkomme, at der nu er mulighed for at få testet de mindre vindmøller.

Formand for Brancheforeningen for Små og Mellemstore Vindmøller, Morten Victor Petersen vil tale for Branchens behov afprøvningsfacilitet hvor produkterne kan afprøves og godkendes efter internationale normer.

De faglige medarbejdere fra Test og Videnscenter Tonny Brink og Anker Mardal, vil give orientering om det faglige miljø og opgaverne for testcenterets medarbejder.

På Test og Videnscenter for Små Vindmøller er der etableret en nedtagelig og flytbar målemast på 18 meters højde. Målemasten er udstyret med forskellige måleinstrumenter. De opsamlede data sendes til udstyr til lagering i en pavillon. Dataene skal bruges i markedsføring af testcenteret. Der etableres en flisebelagt kørevej.

En indledende markedsundersøgelse blandt den danske og de europæiske husstandsvindmølle branchers medlemmer vil finde sted.  Ligeledes vil virksomheder der fremstiller komponenter og udstyr til husstandsvindmøller være interesseret i mulighed for del-testning. Der skal skabes et overblik over på hvilken måde Test og Videnscenter for Små Vindmøller kan indgå partnerskaber med europæiske udviklingsmiljøer, eksempelvis i Horizon 2020. Samarbejde med universiteter, herunder Aalborg universitet vedr. opsamlede data til undervisningsbrug til studerende på Vedvarende Energi linjen er etableret.

Det nødvendige netværk der skal findes og etableres for Test og Videnscenter vil ske i samarbejde med House of Energy.  

Ejer og driftsansvarlig for Test og Videnscenter for Små Vindmøller er Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Den internationale åbning af Test og Videnscenter for Små Vindmøller fandt sted i forbindelse med den 1. International konference for Små og Mellemstore Vindmøller afholdt den 10. til 12. april 2019, med 35 deltagere fra 10 forskellige lande. Konferencen fandt sted på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Sdr. Ydby

Hundborg borgerforening og naboer til Testcenteret er inviteret.

Erhvervsstyrelsen, Silkeborg varetager bevillingen fra Folketinget og Region Nordjylland.

Henvendelse kan ske til Jane Kruse, forstander 4060 4551/9795 6600 jk@folkecenter.dk